Sheltere som du kan overnatte i


 Stednavn  Aarhus, VESTERENG   Type  Shelter 
 GPS-koordinater  N56 11.208 E010 10.990  Pris  Ukendt 
 P-koordinater    Oprettet  2013-01-18 af Lystholm 
 Kilde    Opdateret  2017-02-27 af Lystholm 

Shelteren ligger placeret på et åbent græsareal lige ved skoven på Vestereng. Der er gode muligheder for forskellige aktiviteter på det store græsareal. Foran shelteren er en bålplads, hvor der er mulighed for at tilberede sin medbragte mad.
Vestereng-området er på næsten 60 hektar og omkranset af industri- og boligområder. Det er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov, og områdets beboere, lokale daginstitutioner og skoler bruger skoven til fysiske udfoldelser og leg. Hunde må luftes uden snor på hele Vestereng, hvis de er under kontrol.

Praktiske informationer:
Har du booket en shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads. Du skal selv tage brænde med hjemmefra. Du må gerne samle tørre grene i skovbunden. Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren. Ved siden af shelteren står et affaldsstativ. Ellers henviser vi til at alt affald skal tages med retur efter endt aktivitet. Er du i bil er der parkeringsmuligheder ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej. Ved overnatning kan shelteren bookes til max. 8 personer. Ved dagsarrangementer kan shelteren bookes til arrangementer med max. 50 deltagere.

Hvordan finder jeg shelteren:
Start ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej. Ca. 200 meter henne ad vejen, på venstre hånd, er der mulighed for at parkere. Gå forbi bommen og følg vejen ca. 190 meter hen til skoven. Fortsæt lige ud gennem skoven. Efter ca. 220 meter kommer du til et T-kryds – hold til højre. Efter ca. 90 meter kommer der en lille sti på venstre side der fører ud til et åbent græsareal. Her finder du shelteren. Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelteren.

Sporvejens busser går til Skejbyvej – skoven grænser op til Skejbyvej. 



Attributter





Funktioner

Stort Google kort
Retur til oversigten


Book en shelter

Log på med


Log på med Google, Facebook
eller med din Geodating bruger.


Kontakt mig

Denne hjemmeside er udviklet af en naturelsker til naturelskere
Du kan komme i kontakt med mig via formularen HER.


Nyheder


30. juli 2018
Kontakt formularen er blevet ordnet!

7. juli 2017
"Find shelter i nærheden af" og "Hent GPX file" er blevet ordnet.

6. juli 2017
Facebook login er blevet ordnet.

---

Spar 50 kr. ved køb af dit næste webhotel hos one.com