2 shelter, bord/bænke sæt, multtoilet.
Shelterplads helt ud til Limfjorden. Perfekt for det sejlende folk, som let kan lægge til ved bredden og slæbe kanoerne op på land. Der er meget åbent, så pladsen kan ikke anbefales i dårligt vejr.
En shelterplads meget tæt på Limfjorden. Der er to sheltere tilknyttet pladsen, og de ser begge fine ud. Pladsen er meget simpel, men har stadig de basale fornødenheder; der er bord/bænkesæt, rist over bålstedet, skraldespand og et lille toilet. Der er dog hverken brænde eller vand i nærheden.
Pladsen ligger i meget åbent terræn, og kan derfor ikke anbefales i dårligt vejr. Ønsker man en plads med adgang til drikkevand og mere læ, kan d anbefales at sejle 6,5km længere mod Aalborg, og anvende den flotte plads ved Rørdalsvej 151 ca. 500m vest for Siemens – stadig ud til vandet.
|